Last Updated (Sunday, 27 December 2009 17:49) Written by Administrator Wednesday, 01 July 2009 08:10
I årevis har Henrik Christensen optrådt med trylleri, hvor han til dels bruger mental manipulation ud over den mere håndfaste manipulation med kort m.v. Nu har han lavet et helt nyt show, hvor han udelukkende bruger mental manipulation.
I showet får publikum eksempler på hvordan ens tanker bliver styret - en oplevelse af hvor let det egentlig er at påvirke andre mennesker – når blot man ved hvordan - demonstrationer af tankelæsning - eksempler på esp (extra sensory perception) - demonstration af publikums intuition - m.m.
Alt sammen præsenteret i et dynamisk og humoristisk show med masser af aktiv publikumsdeltagelse. Et show, der efterlader alle med en overbevisning om, at der er meget mere mellem himmel og jord …
Henrik Christensen har bl.a. skrevet en kronik i Politiken omkring manipulation med menneskers følelser i forbindelse med tv-programmet ”Åndernes magt” og medvirket i artikler, bl.a. i Ekstra Bladet, der har taget kraftig afstand fra selvsamme manipulationer.